lørdag den 17. juli 2010

Fødselsdagsboller

Ja ja ... jeg ved godt at dette jo egentlig ikke er en mad-blog, men både jeg og Mille kan godt li' at bage, og så tænkte jeg at jeg ville poste de forskellige opskrifter fra mit fødselsdags-kagetamtam (jeg har jo allerede fortalt om macarons'ene, så hvorfor ikke forsætte?).

Egentlig hedder denne opskrift "Susannes boller" efter Milles eks-svigermor, men efterhånden som jeg har givet opskriften videre, har jeg hørt at den går under navnet "Maries boller" ude i den store bageverden ;o). Så derfor har jeg valgt at gøre opskriften til allemands-eje, ved blot at kalde den for: "Fødselsdagsboller".



Fødselsdagsboller med kardemomme.

Ca. 20 stk.


Hvad skal du bruge?

100 g smør

4 dl mælk

3 spsk sukker

1 gær

2 æg

800 g mel

Salt

Kardemomme

+ 1 æg til pensling


Hvad gør du?


- Smøren smeltes og mælken kommes i smøren.

(Det må ikke være for varmt, så virker gæren ikke)


- Gær og sukker røres sammen, til det er flydende.

(Ja, det er næsten magi ;o)


- Smøren/mælken røres sammen med sukker/gæren.


- Æg, salt og kardemomme røres i og der tilsættes mel indtil dejen får den rigtige konsistens.(Man kan med fordel røre det hele sammen med en gaffel, indtil dejen opnår en ikke-klistre-til-fingrene-konsistens)


- Dejen æltes og hæver i 1 - 1 1/2 time.


- Form boller af dejen.


- Lad dem efterhæve på bagepladen i ca. 15 min.


- Pensl med æg og bag bollerne midt i ovnen ved 225° i ca. 10-15 min.

Ingen kommentarer: