lørdag den 24. juli 2010

Tante Tinas havreknas


Hvad skal du bruge?
75 g smør
100 g havregryn (de finvalsede er bedst)
1 æg
125 g sukker
1 spsk mel
1 tsk bagepulver
2 tsk vanillesukker (gerne ekstra)

Hvad gør du?

- Smøren smeltes og blandes med havregrynene.

- Æg og sukker piskes sammen til de er lette og luftige.

- Mel, bagepulver og vanille blandes i æggemassen.

- Æggemassen og havregrynsblandingen blandes sammen og sættes i meget små toppe på bagepladen med en teske. (klatterne flyder meget ud så sørg for rigelig plads imellem)

- Kagerne bages til de er lysebrune ved 200° i ca. 6 minutter. Hold øje, for det går stærkt.

Kagerne lægges sammen med en kriminel hindbærcreme bestående af en pakke smør, der røres sammen med flormelis, vanillesukker og optøede frosne hindbær (gerne med saften).

De kan også lægges sammen med flydende chokolade.

Ingen kommentarer: